tors. den 10. september 2026
17.00 – 18.00
Kongebrovej 42, 5500 Middelfart
K7 - Next Gen CLAY: Eksklusiv omvisning i Bachelorudstilling fra Det Kongelige Akademis keramiklinje
Hvad sker der, når en ny generation af keramikere får leret i hænderne?
Kom helt tæt på ni unge keramikeres idéer, eksperimenter og kunstneriske greb, når formidlingsinspektør Anders Kolt Rasmussen tager dig med på en eksklusiv omvisning i udstillingen med bachelorprojekter fra Professionsbachelor i glas og keramik på Det Kongelige Akademi (KDAK).
Udstillingen er kulminationen på tre års arbejde med ler og keramik og viser, hvor vidt materialet kan strækkes. Her møder traditionelt håndværk nye skulpturelle udtryk, og velkendte keramiske teknikker bliver undersøgt, udfordret og brugt på nye måder.
På omvisningen dykker vi ned i udvalgte værker og ser nærmere på de idéer, materialer og processer, der ligger bag. Du får samtidig et indblik i, hvad der optager en ny generation af keramikere – og hvordan de er med til at pege på nye retninger for keramikkens kunstneriske felt.
Du behøver ikke vide noget om keramik på forhånd. Kom med, hvis du er nysgerrig på kunst, design og håndværk – eller bare gerne vil opleve, hvad ler kan blive til.
tors. den 10. september 2026
17.00 – 18.00
Kongebrovej 42, 5500 Middelfart

CLAY Keramikmuseum Danmark er smukt beliggende ved Lillebælt i Middelfart med udsigt til vandet og Kongebroskoven. Museet er Nordens eneste specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design og rummer en enestående samling, der spænder fra historisk porcelæn og fajance…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.